Googles personliggjorte søgeresultater

Difference SERP
Hvad Googles personliggjorte søgeresultater betyder for dig

Mange ved det ikke, men Google anvender unikke algoritmer for hver eneste bruger som anvender deres søgemaskine. Disse algoritmer bestemmer hvordan søgeresultaterne bliver vist og hvilke sider der indeholder det bedste indhold og den information, som giver brugeren den højste kvalitet.

Eftersom Google er verdens mest anvendte søgemaskine i verden, sker der også mange ting, som kan være med til at ændre søgeresultaterne til det bedre. Alene i år 2018 var der 3,234 opdateringer, det er 9 opdateringer om dagen. Selvom langt de fleste af disse opdateringer er meget små og næsten uden betydning for selve brugeren, påvirker det faktisk en hel del mere end man tror. Man siger jo, at ”mange bække små gør en stor å”.

Selvfølgelig kommer Google også med nogle store opdateringer, som alle umiddelbart kan mærke og se, når de anvender den yderst populære søgemaskine. F.eks. Google assistant “book a ride”-funktionen, som tillader dig at bestille en taxa, UBER eller noget helt tredje direkte fra Googles voice-search via telefonen.

Tilbage til emnet – ja, dit søgeresultat er unikt, og personliggjort efter dine interesser og tidligere søgninger. Vi lever efterhånden i en tid, hvor alt vi laver bliver overvåget og analyseret, så hvorfor skulle vores søgninger ikke også det? For Google kan man sige det er en lavt hængende frugt, for en masse data!

Hvordan bliver disse algoritmer bestemt?

Først kigger algoritmen på, hvor i verden du befinder dig, hvilket ikke er overraskende. Det uhyggelige kommer da Googles algoritmer ved helt præcist hvor du er, f.eks. hvis du har  enlokalitetstjeneste slået til. Hvis du har denne slået fra, vil algoritmen blot gå ud fra din IP-adresse, hvilket ikke er lige så præcist som lokalitetstjenesten, men forholdsvist tæt på.

Du kan se dette ved at søge på ”Burger”. Alene dette ord vil vise dig en masse spisesteder som er tæt på din lokalitet, og lur mig om ikke også, at hvis du går ind på kortet, at en lille blå cirkel vil være at finde, præcis der hvor du befinder dig.

Det næste Google kigger på, er selvfølgelig, din tidligere søgehistorik. Google opretter en ”profil” på dig, som bruger af deres system, hvoraf al din søgehistorik og browserdata vil være at finde.

Lad os se om det er sandt: Jeg fandt et godt eksempel i en artikel og her fremgår det at der er blevet søgt efter ordet ”kafka” i en helt ”ren” browser, uden denne personliggjorte profil.

I den første søgning ser vi både software-programmet ”Apache Kafka” og den afdøde ”Franz Kafka”, ude til højre det der hedder ” Knowledge Graph panel”.

KAFKA SERP                                              kilde - Masha Maksimava 

Herefter går vedkommende ind på en side med ”Franz Kafka” og læser lidt om hvem han er. Dernæst laver han den præcis samme søgning, og får derefter kun vist information omkring… ja, du havde nok gættet det, men ”Franz Kafka”. Dette sker, da Google nu har oprettet en profil om brugeren, og går ud fra at vedkommende er mere interesseret i en romanforfatter, end i at udvikle software.

KAFKA SERP                                                kilde - Masha Maksimava 

 

Her ser vi at “Apache Kafka” slet ikke er medtaget i søgeresultatet. Så blot en lille smule browsing og en lille smule data, kan medføre at dine søgerresultater ændrer sig efter dine behov

Det tredje punkt vi ser på listen, er de sociale medier. Førhen kunne man f.eks. have en Google+ konto, som indhentede tonsvis af information omkring, hvor gammel du er, hvor du befinder dig, hvad du laver til dagligt, hvem dine venner er, og hvad dine interesser er, samt meget andet. Dette har en kæmpe indflydelse på søgeresultaterne, og kan vise sider der relaterer til f.eks. dine venner eller deres arbejde, samt de interesser du har givet udtryk for at have.

Det fjerde algoritmerne kigger efter er hvilket ”device” du er på. Google kom faktisk med en opdatering hvoraf alle nye brugere af deres søgemaskiner, vil være ”mobile first” indeksering.

Google skrev endda om de–” Mobile-first indexing will be enabled by default for all new, previously unknown to Google Search, websites starting July 1, 2019 “

Men hvad har det med noget at gøre? Jo, mobil-søgninger og computer-søgninger er langt fra ens, da mange hjemmesider ikke er mobilvenlige, og nogle hjemmesider generelt kører langsomt på håndholdte enheder, og dette sender signaler til Google om at kvaliteten af denne information, ikke er god nok til den bruger som søger efter det. Faktisk, vil alle ikke-mobilvenlige sider slet ikke blive vist i en organisk søgning på Google søgemaskine.

Den femte der bliver kigget efter, er andre Google produkter. Da Google har så mange yderst populære og utrolig anvendte programmer, er der jo ligeledes en kæmpe mulighed for at indsamle mere data. Og det gør de også! F.eks. hvis du har en Android telefon, og henter dine apps/spil i Google play, kan Google hurtigt finde ud af hvilke spil du kan lide, eller hvilke programmer du bruger. Dette kunne f.eks. være ting som Yoga eller madlavning, og derefter personliggøre dine søgeresultater efter lige netop dette.

Hvis du har Google kalender, kan du også få vist resultater omkring dine aftaler, hvis du har en online reservation stående i din kalender, og derefter søger på det sted hvor din booking finder sted.

Rundt regnet, så er der ikke nogen søgeresultater der er ens, og det er måske en god ting. For private er det en kæmpe fordel, da den kvalitet af information man får, er så eksakt lavet til en at, man kan finde det man leder efter hurtigere. Det kan dog også være en dårlig ting, f.eks. hvis man arbejder med SEO (Søgemaskineoptimering) og gerne vil have sine kunde på side 1, men langt de fleste resultater er fyldt med personliggjort information.