Abonnements- og forretningsbetingelser

Udover Netgigantens Privatlivspolitik er nedenstående abonnements- og forretningsbetingelser gældende.

Indhold

 

1. Definitioner

Følgende definitioner benyttes i Netgigantens forretningsbetingelser.

1.1 Kunde
Den enhed (person, virksomhed, organisation, forening el.lign.) som køber et produkt eller en ydelse af Netgiganten.

1.2 Netgiganten
Netgiganten ApS  eller Netgiganten ApS’ datter- og søster-selskaber der sælger et produkt eller en ydelse til en kunde.

1.3 Kundesiden
Sikret område på Netgigantens hjemmeside hvorfra kunden kan styre alle ydelser, domæner, betalinger, support m.m.
kundesiden kan tilgås via følgende webadresse: https://www.netgiganten.dk/konto/.

1.4 Ydelse
De af kunden købte produkter eller digitale ydelser.

 

2. Firmaoplysninger

Netgiganten.dk (Netgiganten ApS)
Skovvej 22
DK-8620 Kjellerup

Cvr. 29973504

+45 71 96 99 90
info@netgiganten.dk

 

3. Generelt

Følgende betingelser gælder mellem kunden og Netgiganten. Ved at acceptere nærværende betingelser samtykker kunden til, at disse til enhver tid er gældende og regulerer forholdet mellem kunden og Netgiganten i enhver sammenhæng, herunder bestilling og brug af Netgigantens ydelser. Betingelserne er til enhver tid gældende medmindre andet fremgår af en skriftlig aftale mellem kunden og Netgiganten. Kunden skal, for at købe og bruge en ydelse hos Netgiganten, acceptere betingelserne samt være myndig. Netgigantens ydelser, indhold af ydelser og gældende priser vil til hver en tid fremgå af Netgigantens hjemmeside. Bestilte ydelser vil blive oprettet så snart betalingen er registreret i Netgigantens system.

 

4. Kundekonto

For at kunne bestille og anvende ydelser fra Netgiganten kræves det, at kundens personlige oplysninger er opdaterede og korrekte. Det er kundens eget ansvar at alle oplysninger er korrekte og opdaterede. Kundens oplysninger kan ændres via kundesiden. Alle oplysninger om kunden, som Netgiganten er i besiddelse af, skal og vil overholde Netgigantens persondatapolitik. Netgiganten forbeholder sig retten til at offentliggøre kundens firmanavn eller domænenavn(e) på en liste af udvalgte referencer. Såfremt Netgiganten har benyttet sig af denne ret, og kunden ikke ønsker at være repræsenteret på denne liste, kan kunden anmode om at blive fjernet fra listen, hvorved Netgiganten vil fjerne kundeoplysningerne fra listen indenfor 72 timer.

 

5. Betingelser for brug

Udover Netgigantens generelle forretningsbetingelser, accepterer kunden også Netgigantens betingelser for brug af den pågældende ydelse, som kunden har aktiv.

 

6. Betaling

6.1 Generelt
Kunden vil ved køb af nye produkter samt fornyelse af eksisterende produkter og ydelser modtage en faktura pr. e-mail. Fakturaen skal betragtes som kundens kvittering for købet. Så snart Netgiganten har registreret kundens betaling, modtager kunden en kvittering pr. e-mail på indbetalingen. Betalinger kan ikke refunderes medmindre en refunderings-, pengene-retur eller lign. -politik gør sig gældende. Alle priser på hjemmesiden er i dansk valuta (DKK) ekskl. dansk moms

6.2 Kreditkort og debetkort
Kunden kan vælge at betale online med kreditkort og debetkort. Kreditkort og debetkort dækker bl.a. over Dankort, VISA/Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og American Express. Alle betalinger behandles til enhver tid via en SSL-krypteret forbindelse og en PCI-certificeret betalingsgateway, dette for at sikre at kundens oplysninger behandles efter internationale regler vedrørende onlinebetaling.

6.3 Chargeback
Udfører kunden en uberettiget chargeback, vil Netgiganten opkræve kunden ethvert gebyr afholdt af Netgiganten i forbindelse med denne chargeback.

6.4 Faktura
Kunden kan vælge at modtage en faktura pr. e-mail, som kan betales via bankoverførsel. Der vil ved bankoverførsel blive opkrævet DKK 25 i gebyr. Det er kundens ansvar at overførslen kan identificeres med den tilhørende faktura. Ved bankoverførsel er man ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

6.5 EAN-betaling
Der kan oprettes EAN-fakturaer til offentlige virksomheder. Ved alle EAN-fakturaer pålægges et gebyr på DKK 35.

6.6 Manglende betaling
Ved manglende rettidig betaling tilskrives der renter på 0,70%, pr. påbegyndt måned, samt et gebyr på DDK 100 pr. rykker, samt et kompensationsgebyr jvf. rentelovens § 9a, stk. 3. Ved fortsat manglede betaling kan sagen overgå til inkasso. Der vil blive opkrævet gebyrer og renter i overensstemmelse med gældende lovgivning. Alle betalingspåmindelser og rykkere vil blive fremsendt elektronisk til kunden pr. e-mail. Ved overskredet betalingsfrist forbeholder Netgiganten sig retten til at suspendere den pågældende service/ ydelse. Samtidig nulstilles eventuelle garantiordninger og særaftaler, som det tegnede abonnement er omfattet af. Så snart kunden betaler sin regning, genoptages arbejdet og garantiordninger og særaftaler påbegyndes på ny fra måned 1.

 

7. Abonnementsbetaling

For at sikre at kundens services forbliver tilgængelige, vil alle betalinger med kreditkort og debetkort, uanset type, som standard blive tilmeldt automatisk kortbetaling. Dette kan dog fravælges under oprettelsen af pågældende ydelse. Med automatisk kortbetaling bliver kundens aktive ydelser automatisk betalt og forlænget, medmindre ydelsen opsiges fra kundesident rettidigt. I tilfælde af manglende betaling, uanset årsag, vil der blive fremsendt en ordinær betalingspåmindelse til kunden via e-mail. I henhold til Netgigantens persondatapolitik og sikkerhedspolitik, opbevarer Netgiganten på intet tidspunkt kundens kreditkortoplysninger. Kreditkortoplysninger håndteres af Nets Denmark A/S samt Bambora og en PCI-certificeret betalingsgateway-udbyder. Alle transaktioner bliver sendt via en krypteret forbindelse. Kunden kan til enhver tid fjerne eller opdatere sine kreditkortoplysninger, såfremt kortet skulle være udløbet, lukket, spærret eller på anden måde ændret. Ønsker kunden at blive tilmeldt/ få fjernet sin tilmelding til automatisk kortbetaling, kan kunden kontakte Netgiganten eller ordne det selv via kundesiden.

7.1 Tilbagekaldelse af tilladelse til kortbetaling
Kunden kan til hver en tid tilbagekalde sin tilladelse til, at Netgiganten trækker et beløb på kundens betalingskort, ved at kontakte Netgiganten eller via kundesiden.

 

8. Optankning

Netgiganten tilbyder, at kunden kan fylde penge på sin konto til forbrug. Indestående på kundens konto kan ikke udbetales eller refunderes. Kunden frasiger sig således retten til fortrydelse og refundering, så snart en indbetaling til kundens konto er gennemført. Indestående på kundens konto kan til hver en tid bruges på Netgigantens ydelser og kan fratrækkes ved fremtidige køb og fornyelser.

 

9. Support

Der vil i alle kundens aktive ydelser være inkluderet support på brug af ydelserne medmindre andet fremgår. Der kan forventes svar på support-relaterede henvendelser inden for ca. 24 timer på almindelige hverdage. Netgiganten yder udelukkende support på egen infrastruktur og de ydelser, som Netgiganten stiller til rådighed. Netgiganten yder således ikke support på 3. parts software, herunder inkluderet men ikke begrænset til: Software installeret af kunden selv og software eller anden data udviklet eller uploadet af kunden eller anden tredjepart.

Ydes der support ved fejlmeldinger, hvor Netgiganten ikke er ansvarlige for den anmeldte fejl, forbeholder Netgiganten sig retten til at opkræve Kunden DKK 495  pr. påbegyndte time. Der ydes ikke telefonsupport, medmindre der er indgået en særskilt aftale om dette. Er der indgået en aftale om telefonsupport, vil telefonsupport afregnes til DKK 495 pr. påbegyndte time.

Der kan forekomme særlige betingelser for support for hver specifik ydelse. Disse særlige betingelser vil fremgå af betingelserne for den pågældende ydelse.

 

10. Refundering

Netgiganten  har følgende refunderingspolitik:

RefunderingKreditkortBankoverførsel
Webhotel30 dage30 dage
DomænerIngenIngen
SSL-certifikaterIngenIngen
ServiceaftalerIngenIngen
AndetIngenIngen

 

Refundering gælder kun ovennævnte ydelser der forudbetales 12, 24 eller 36 måneder. Enhver ydelse der forudbetales månedligt er ikke dækket af ovennævnte refunderingspolitik. Oprettelsesgebyrer, administrationsgebyrer, fornyelser og produkter og ydelser der ikke er nævnt, kan ikke refunderes.

Ved mislykket refundering og overførsel til bank, grundet forkerte oplysninger, fratrækkes et administrationsbeløb på DKK 25 pr. ekskl. moms for hvert mislykket forsøg.

 

11. Oppetid

Den gældende oppetid for enhver ydelse vil fremgå af den tilhørende produktside eller “Betingelser for brug” af den pågældende ydelse.

Netgigantens gennemsnitlige tilgængelighed er: 99%
Netgigantens gennemsnitlige oppetid er: 99%

 

12. Nedetid

Ved nedetid forstås, at en ydelse ikke er generelt tilgængelig, grundet en årsag forårsaget direkte af Netgiganten. Utilgænglighed forårsaget af kundens egne handlinger, eller mangel på samme, eller andre parametre som Netgiganten ikke har kontrol over, anses ikke for at være nedetid. Udover allerede nævnte vilkår og betingelser, er Netgiganten aldrig erstatningsansvarlig ved driftsforstyrrelser, afbrydelser, skader, fejl mv. Dette gælder også forhold som er udenfor Netgiganten kontrol, det kan være oversvømmelse, strejker, krig, terror, lynnedslag, overbelastning eller fejl på eget eller fremmed netværk, systemnedbrud, arbejdsnedlæggelser eller lockout (også blandt Netgigantens medarbejdere), fejl hos tredjepart eller øvrige force majure hændelser mv. Netgiganten tilbyder ingen kompensation for nedetid medmindre andet tydeligt fremgår af den tilhørende produktside eller “Betingelser for brug” af den pågældende ydelse.

 

13. Ændringer i ydelser

Netgiganten forbeholder sig retten til at ændre i kundens ydelse, for at kunne bibeholde en høj sikkerhed og stabilitet af kundens ydelse. Alle ændringer som i større eller mindre grad kan påvirke kundens brug af sin ydelse, vil blive annonceret minimum 48 timer i forvejen via Netgigantens driftstatus, medmindre der er tale om driftskritiske ændringer. I dette tilfælde vil ændringerne blive annonceret hurtigst muligt via Netgigantens driftstatus.

 

14. Overtrædelser

Følgende medfører advarsel efterfulgt af suspendering:

14.1 Krænkelse af ophavsretten
Direkte krænkelse af ophavsretten, som defineret i “Bekendtgørelse af lov om ophavsret”.

14.2 Trusler og chikane
Netgigantens ydelser må ikke benyttes til trusler eller chikane af enkeltpersoner, organisationer eller virksomheder, medmindre det falder inden for rammerne af beskyttet ytringsfriheden.

14.3 Voldsomt stødende indhold
Indhold som anses for meget stødende eller ekstremt, vil resultere i advarsel og i visse tilfælde eller ved gentagelse suspendering.

Følgende medfører direkte suspendering, med eller uden varsel:

14.4 Uopfordret e-mail
Udsendelse af større mængder uopfordrede e-mails (SPAM).

14.5 Forsøg på overbelastning
Direkte eller indirekte overdreven brug, som kan eller vil resultere i overbelastning af Netgigantens eller tredjeparts systemer.

14.6 Phishing
Enhver aktivitet i forbindelse med phishing eller systemer designet til at indsamle personlige oplysninger (navn, kontonumre, brugernavne, adgangskoder m.m.) under falsk påskud er en overtrædelse, der vil medføre suspendering. Splash sider, phishing formularer, e-mail-distribution, proxy e-mails eller indhold med direkte relation til phishing-aktiviteter resulterer i omgående opsigelse.

14.7 Distribuering af malware
Oplagring, distribution, fremstilling eller brug af malware eller virus software, root kits, password crackers, adware, key-stroke-capture-programmer og andre programmer, der normalt anvendes i ondsindet aktivitet.

Følgende medfører direkte opsigelse og sletning, uden mulighed for refundering:

14.8 Bedrageri
Al aktivitet med hensigt på at bedrage slutbrugere.

14.9 Børnepornografi
Anvendelse af Netgigantens ydelser til opbevaring, distribuering eller lignende af børnepornografisk-materiale er ulovligt og vil medføre øjeblikkelig opsigelse og sletning samt politianmeldelse.

14.10 Ulovlig anvendelse
Enhver brug af ydelser, i direkte forsøg på at udføre ulovlige aktiviteter. Dette omfatter, men er ikke begrænset til: Dødstrusler, terrortrusler, trusler der kan eller vil skade en anden person, overtrædelser af privatlivets fred, svindel med kreditkort, pengeafpresning og andre ulovlige aktiviteter.

14.11 Denial of Service
Anvendelse af en ydelse leveret af Netgiganten til udførelse af denial of service angreb eller ‘distributed denial of service’-angreb er en overtrædelse af vilkår for brug. Alle former for DoS, DDoS eller lignende aktivitet er en overtrædelse af vilkår for brug.

14.12 Terror-relaterede websites: Anvendelse af Netgigantens ydelser til opbevaring, distribuering eller lignende af terrorisme-relaterede aktiviteter er en overtrædelse af vilkår for brug.

Netgiganten forbeholder sig retten til automatisk at scanne efter og fjerne indhold, der er eller potentielt kan være i strid med Netgigantens forretningsbetingelser. Netgiganten forbeholder sig retten til at suspendere Kundens ydelse såfremt den forårsager belastning, som påvirker systemets stabilitet.

 

15. Internettrafik

De gældende trafikgrænser kan til hver en tid stå oplyst på Netgigantens hjemmeside. Såfremt en ydelse har en trafikgrænse og kunden overskrider denne trafikgrænse, vil ydelsen blive suspenderet eller opkrævet for merforbrug. Kunden kan modtage en advarsels e-mail, når pågældende ydelse har brugt hhv. 80% og 95% af den månedligt tilladte trafik.

 

16. Suspendering

Suspendering kan forekomme ved overtrædelse af Netgigantens betingelser, som beskrevet i Netgigantens “Betingelser for brug” eller ved manglende betaling. Netgiganten forbeholder sig i øvrigt retten til at suspendere eller ophæve ydelser, der indeholder materiale som kan komme Netgiganten, Netgigantens renommé eller Netgigantens forretning til skade.

 

17. Bindingsperiode

Kunden kan opsige sin abonnementsaftale med en måneds varsel til udgangen af en måned, når bindingsperioden ophører.

  • For alle services udgør bindingsperioden kundens valg, dvs. enten på månedsbasis eller ved 6, 12, 24 eller 36 måneder.

 

18. Opsigelse

Medmindre andet fremgår af en skriftlig aftale mellem kunden og Netgiganten, skal enhver service aktivt opsiges inden næstkommende betalingsdato. Såfremt en service ikke er opsagt inden næstkommende betalingsdato anses det af Netgiganten som kundens accept på forlængelse af servicen. Det er kun muligt at opsige vores services direkte via kundesiden.
Se evt. denne guide til opsigelse af webhotel.

Kundens ydelse vil automatisk blive suspenderet senest 96 timer efter sidste betalingsdato, såfremt betalingen er udeblevet. Kunden vil blive notificeret pr. e-mail eller telefon. Efter 30 dage uden betaling slettes alle ubetalte ydelser og tilhørende data uden mulighed for genskabelse.

Netgiganten forbeholder sig retten til uden varsel at opsige kundens ydelse, såfremt kunden i væsentlig grad misligholder sine forpligtelser i henhold til Netgigantens betingelser.
I tilfælde af opsigelse af en ydelse fra Netgigantens side, er kunden under ingen omstændigheder berettiget til tilbagelevering, tilbagebetaling eller refundering af den pågældende ydelse.

18.1. Reklamationsret – hvis der er noget galt med abonnementet
Hvis du ikke er tilfreds med abonnementet eller ydelsen kan du kontakte os på tlf. 71 96 99 90 eller mail info@netgiganten.dk. Købelovens mangelsregler gælder ikke for abonnementer.

 

19. Driftsstabilitet

For at beskytte netværk og sikre fortsat uafbrudt drift for øvrige kunder, forbeholder Netgiganten sig retten til midlertidigt at begrænse eller blokere for adgangen til enkelte IP-adresser, domænenavne eller hele services såfremt disse er under enhver form for angreb, der påvirker eller potentielt kan påvirke hele eller dele af netværket. Begrænsninger og blokeringer vil vare ved så længe angrebet fortsat er aktivt og i en begrænset acceptabel periode herefter. Bliver kunden udsat for gentagne angreb, der i væsentlig grad påvirker driften på Netgigantens netværk, kan kundens berørte ydelser med rimelig varsel blive opsagt.

 

20. Ansvar

Al brug af enhver ydelse Netgiganten tilbyder, sker på kundens eget ansvar. Netgiganten påtager sig intet ansvar for indholdet, og/eller de data der transmitteres til og fra kundens ydelse via Internettet, herunder heller ej rigtigheden, lovligheden, lødigheden m.m. Netgiganten er således ikke ansvarlige for tab, direkte eller indirekte krænkelse eller andre forhold, der måtte opstå som følge af brug af informationer transmitteret via internettet igennem Netgigantens ydelser.
Netgiganten fraskriver sig ethvert ansvar og tab, som kunden måtte lide, i forbindelse med manglende forbindelse til Netgigantens ydelser fra internettet, uanset årsagen til den manglende forbindelse.
Netgiganten er ikke ansvarlige for uvedkommendes adgang til kundens data eller systemer eller skade eller datatab i forbindelse hermed. Netgiganten fraskriver sig endvidere ethvert ansvar for direkte og/eller indirekte tab af data, skade af data og genoprettelse af data, uanset årsagen hertil.
Netgiganten kan endvidere ej holdes erstatningspligtig. I så fald at Netgiganten skulle holdes ansvarlig, vil Netgigantens ansvar være begrænset til kundens samlede udgifter til den pågældende ydelse Netgiganten stiller til rådighed.
Alle ansvarsfraskrivelser i disse betingelser er til enhver tid og i enhver henseende gældende, medmindre Netgiganten måtte have handlet groft uagtsomt eller forsætligt til skade for kunden.

21. Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse. Vi registrerer og videregiver disse personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen/ydelsen til dig. Det kunne f.eks. være oplysninger til vores domæne-registratorer.

Personoplysningerne registreres hos Netgiganten ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder os om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@netgiganten.dk

Den data ansvarlige er:
Netgiganten.dk (Netgiganten ApS)
Skovvej 22
8620 Kjellerup

Cvr. 29973504

+45 71 96 99 90
support@netgiganten.dk

 

22. Misbrug

Ethvert forsætligt misbrug af Netgigantens ydelser, hjemmeside eller systemer vil medføre øjeblikkelig opsigelse, udelukkelse og i visse tilfælde politianmeldelse. Netgiganten skelner ikke mellem misbrug og forsøg på misbrug.

Misbrug inkluderer, men er ikke begrænset til:

  • Hacking af Netgigantens eller Netgigantens kunders websites, systemer eller ydelser.
  • Udnyttelse af fejl eller sikkerhedshuller.
  • Bevidst og forsætligt overforbrug eller overbelastning af Netgigantens eller Netgigantens kunders; ydelser, websites eller systemer.
  • Uhensigtsmæssig overforbrug af Netgigantens support-ydelser.
  • Udnyttelse af Netgigantens betingelser, politiker eller lign. til egen vinding.
  • Benyttelse/udnyttelse af Netgigantens ydelser til ulovlig aktivitet til formål der er, eller potentielt kan være, til gene for andre kunder og/eller skabe ustabilitet og/eller kompromittere sikkerheden.

I tilfælde af misbrug, vil Netgiganten afgøre hvorvidt tilfældet er forsætligt eller ej.

 

23. Salg eller overdragelse

I forbindelse med salg eller anden overdragelse af alle eller dele af Netgigantens forretningsaktiviteter, er Netgiganten berrettiget til at overdrage kundens abonnement samt sine rettigheder og forpligtigelser efter forretningsbetingelserne til tredjemand.

 

24. Køb af domæner

Ved køb af domæner kan Netgiganten ikke holdes ansvarlig for domæner, der ved en fejl fremstår som værende ledige, selvom de på købstidspunktet ikke var ledige. Skulle det ske, at en kunde kommer til at købe et domæne, som ikke var ledigt på købstidspunktet, vil kunden få besked herom, og det fulde beløb refunderes til kunden. Netgiganten forhandler ikke Premium domæner, hvorfor Netgiganten ikke kan holdes ansvarlig for domæner, der ved en fejl fremstår som værende tilgængelige eller til en standardpris.

 

25. Forbehold

Netgiganten forbeholder sig retten til at ændre i betingelserne uden forudgående varsel. Alle ændringer skal annonceres via e-mail eller kundesiden. Hvis kunden ikke accepterer disse ændringer, kan kunden sende en anmodning til Netgiganten om at annullere sin konto og alle ydelser, inden for 10 dage efter ændringer er trådt i kraft. Hvis kunden ikke kontakter Netgiganten inden for den gældende frist, vil de ændrede vilkår være permanent gældende for samarbejdet mellem kunden og Netgiganten.
Netgiganten forbeholder sig retten til at ændre i gældende priser for nuværende kunder med 30 dages forudgående varsel. Alle prisændringer skal varsles via e-mail. Netgiganten forbeholder sig retten til efter eget skøn at afvise salg af ydelser til enhver person, organisation eller virksomhed.
Netgiganten forbeholder sig retten til at udelukke personer, som Netgiganten betragter som ubehagelige, uvenlige eller truende. I ekstreme tilfælde kan Netgiganten ophæve personens aktive ydelser og udelukke personen for fremtidig køb af ydelser hos Netgiganten.

 

26. Affiliate

26.1 Udbetaling 
Beløb ældre end 30 dage udbetales første hverdag i næstkommende måned, såfremt tilgodehavende beløb er min. DKK 500. Bemærk, at der for visse produkter er en fortrydelsesret, eksempelvis på 30 dage. Såfremt slutbrugeren anvender sin fortrydelsesret og hermed annullerer sit bestilte produkt/ service, vil tilgodehavende beløb, som er relateret til det annullerede produkt ligeså blive annulleret.

Alle priser er angivet ekskl. moms.

 

Vilkår og betingelser – version 111023
Senest opdateret d. 11.10.2023