Du kan nemt lave (rimelig basic) SEO selv
Godt, så du er nysgerrig på, hvordan du kommer i gang med at lave søgemaskineoptimering helt selv – men er måske lidt i tvivl om, hvordan du kommer i gang? Det forstår jeg godt! Søgemaskineoptimering er en jungle at finde rundt i, så snart man får taget hul på emnet. Og begynder man at synes, man er ved at have ok styr på det, så opdager man bare en ny gren af disciplinen, som man aldrig havde hørt om før. SEO er så komplekst, at end ikke eksperterne mestrer alle aspekterne af søgemaskineoptimering lige godt. Nogle er f.eks. eksperter i linkbuilding, andre i content, nogle i on- eller off-page SEO, og andre igen er super skarpe til det der hedder structured data. Og det var blot for at nævne et par af disciplinerne. Mange af kategorierne overlapper hinanden, og nogle er mere basic end andre, men i bund og grund er de allesammen vigtige for at få succes med SEO.
Jeg vil selvfølgelig ikke komme ind på alle ovennævnte discipliner inden for søgemaskineoptimering, men jeg vil give dig et lille grundkursus i, hvad du selv kan gøre for at det grundlæggende på din hjemmeside kommer i orden rent SEO-mæssigt. I dag vil jeg præsentere dig for et par discipliner, som hører til kategorien on-page SEO.
Fundamentet skal være i orden
Hele idéen med at lave on-page SEO er at gøre det så nemt som overhovedet muligt for søgemaskinerne at finde frem til hvilke(n) af dine sider, der skal vises i et søgeresultat. Jo mere præcis du er i forhold til at fortælle søgemaskinerne hvad en given side handler om, desto større er chancen for, at brugeren vil finde din side brugbar og relevant i sin søgning. Og lige præcis relevans er et kæmpe nøgleord inden for søgemaskineoptimering, da det helt grundlæggende er, hvad søgemaskinerne ser på, når de ranker hjemmesider. Dette er forståeligt, da søgemaskinerne ønsker at levere kvalitet til deres brugere, samtidig med at det skal være nemt. Du kender det sikkert også selv når du søger på Google. Nogle gange dukker der et svar op på det du ledte efter, som det første søgeresultat, mens du andre gange bliver nødt til at gå længere ned på siden eller ligefrem at præcisere din søgning, fordi Google ikke helt forstod hvad du mente i første forsøg.
Vi vil i første omgang give os i kast med on-page SEO, da det er den af SEO-disciplinerne, som er nemmest at gå til for en nybegynder, i og med at alle justeringer foregår på ens egen hjemmeside.
On-page SEO
Under kategorien on-page SEO finder vi emner som meta description, title tag, intern linkbuilding, alt tag, content og structured data. Sidstnævnte er dog et emne for sig selv, som jeg gemmer til en anden god gang.
Title tag og meta description fungerer som den invitation en bruger får, inden han (forhåbentlig!) vælger at besøge lige præcis din hjemmeside. Hver enkelt side på din hjemmeside har sit eget søgeresultat med et title tag og en meta description. I søgeresultaterne, f.eks. på Google, ser det sådan ud:
Det er vigtigt at sørge for, at selve essensen af siden indgår i såvel title tag som meta description, som i eksemplet ovenfor hvor “sovesofa” fremgår begge steder. Det er også smart at være så specifik som muligt. Har man eksempelvis en side der handler om en 1969 Dodge Charger er det vigtigt, at man ikke blot fortæller søgemaskinerne, at siden handler om biler, da det ville være alt for bredt. I det tilfælde skal der altså gerne stå “1969 Dodge Charger” i både title tag såvel som meta description. Det går nemlig ud på at være så specifik som muligt, da søgemaskinerne går meget op i at vise relevante søgeresulter for sine brugere.
Google ved for eksempel godt at førnævnte er en bil, men foretager en bruger en søgning hvor han angiver en bestemt bilmodel, vil Google ikke nøjes med at vise søgeresultater som handler om alle mulige biler – nej, Google vil selvfølgelig prioritere de søgeresultater, som indeholder lige præcis den ad brugeren efterspurgte bilmodel.
Der er krav til længden af både title tag og meta description – er de for lange eller for korte, kan søgemaskinerne finde på at vælge dit søgeresultat fra og vise et andet i stedet, alene på baggrund af længden. Sørg derfor altid for at begge dele holder sig inden for rammerne. Jeg kan anbefale at bruge det simple værktøj Serptool.dk som en guide, da det er meget brugervenligt (også for en nybegynder).
Når du sidder med værktøjet, behøver du ikke udfylde den første boks med en URL. Du kan sagtens gå direkte til “Titel” og “Meta beskrivelse” for at komme i gang. Når du er tilfreds med resultatet copy+paster du bare titel og metabeskrivelse ind på den pågældende side.
Alt tag
Det er ikke kun ren tekst som er vigtig i forhold til at blive fundet i søgeresultaterne. Også de billeder, som du bruger på din hjemmeside kunne tænkes at lede brugere ind på din hjemmeside via en billedsøgning. Søgemskinerne er efterhånden blevet så kloge, at de kan “læse” billeder ud fra deres grafiske indhold. Men derfor er det stadig en god idé at hjælpe dem på vej ved at fortælle dem, i hvilken kontekst du bruger et billede. Det er her alt tagget kommer ind i billedet.
Et alt tag er en billedbeskrivelse, og kendes også som et alternative tag. Du kunne vælge at alt tagge dit billede med hvad det bogstaveligt talt viser – hvis det giver mening for dit indhold. For relevans er selvfølgelig også et nøgleord her, og det er kun relevante visninger, du skal gå efter. Eksempelvis har jeg ikke valgt at give dette indlægs billede et bogstaveligt alt tag, da selve indholdet af mit indlæg ikke er direkte relateret til hænder, et tastatur, en mus, et skriggult ur og en telefon.
I stedet har jeg valgt at give billedet et alt tag der beskriver indholdet af mit indlæg, for det er nemlig i søgninger på disse termer, at det giver mening at få trafik fra: “basic-seo-begyndertips-on-page-seo” (jeg anbefaler at skrive underscore (-) i stedet for at lave et mellemrum).
Næste gang…
I næste indlæg fortæller jeg dig, hvordan du kommer i gang med intern linkbuilding og hvad du skal være opmærksom på, når du vil tænke SEO ind i dit content.
Hvad Googles personliggjorte søgeresultater betyder for dig
Mange ved det ikke, men Google anvender unikke algoritmer for hver eneste bruger som anvender deres søgemaskine. Disse algoritmer bestemmer hvordan søgeresultaterne bliver vist og hvilke sider der indeholder det bedste indhold og den information, som giver brugeren den højste kvalitet.
Eftersom Google er verdens mest anvendte søgemaskine i verden, sker der også mange ting, som kan være med til at ændre søgeresultaterne til det bedre. Alene i år 2018 var der 3,234 opdateringer, det er 9 opdateringer om dagen. Selvom langt de fleste af disse opdateringer er meget små og næsten uden betydning for selve brugeren, påvirker det faktisk en hel del mere end man tror. Man siger jo, at ”mange bække små gør en stor å”.
Selvfølgelig kommer Google også med nogle store opdateringer, som alle umiddelbart kan mærke og se, når de anvender den yderst populære søgemaskine. F.eks. Google assistant “book a ride”-funktionen, som tillader dig at bestille en taxa, UBER eller noget helt tredje direkte fra Googles voice-search via telefonen.
Tilbage til emnet – ja, dit søgeresultat er unikt, og personliggjort efter dine interesser og tidligere søgninger. Vi lever efterhånden i en tid, hvor alt vi laver bliver overvåget og analyseret, så hvorfor skulle vores søgninger ikke også det? For Google kan man sige det er en lavt hængende frugt, for en masse data!
Hvordan bliver disse algoritmer bestemt?
Først kigger algoritmen på, hvor i verden du befinder dig, hvilket ikke er overraskende. Det uhyggelige kommer da Googles algoritmer ved helt præcist hvor du er, f.eks. hvis du har enlokalitetstjeneste slået til. Hvis du har denne slået fra, vil algoritmen blot gå ud fra din IP-adresse, hvilket ikke er lige så præcist som lokalitetstjenesten, men forholdsvist tæt på.
Du kan se dette ved at søge på ”Burger”. Alene dette ord vil vise dig en masse spisesteder som er tæt på din lokalitet, og lur mig om ikke også, at hvis du går ind på kortet, at en lille blå cirkel vil være at finde, præcis der hvor du befinder dig.
Det næste Google kigger på, er selvfølgelig, din tidligere søgehistorik. Google opretter en ”profil” på dig, som bruger af deres system, hvoraf al din søgehistorik og browserdata vil være at finde.
Lad os se om det er sandt: Jeg fandt et godt eksempel i en artikel og her fremgår det at der er blevet søgt efter ordet ”kafka” i en helt ”ren” browser, uden denne personliggjorte profil.
I den første søgning ser vi både software-programmet ”Apache Kafka” og den afdøde ”Franz Kafka”, ude til højre det der hedder ” Knowledge Graph panel”.
kilde - Masha Maksimava
Herefter går vedkommende ind på en side med ”Franz Kafka” og læser lidt om hvem han er. Dernæst laver han den præcis samme søgning, og får derefter kun vist information omkring… ja, du havde nok gættet det, men ”Franz Kafka”. Dette sker, da Google nu har oprettet en profil om brugeren, og går ud fra at vedkommende er mere interesseret i en romanforfatter, end i at udvikle software.
kilde - Masha Maksimava
Her ser vi at “Apache Kafka” slet ikke er medtaget i søgeresultatet. Så blot en lille smule browsing og en lille smule data, kan medføre at dine søgerresultater ændrer sig efter dine behov
Det tredje punkt vi ser på listen, er de sociale medier. Førhen kunne man f.eks. have en Google+ konto, som indhentede tonsvis af information omkring, hvor gammel du er, hvor du befinder dig, hvad du laver til dagligt, hvem dine venner er, og hvad dine interesser er, samt meget andet. Dette har en kæmpe indflydelse på søgeresultaterne, og kan vise sider der relaterer til f.eks. dine venner eller deres arbejde, samt de interesser du har givet udtryk for at have.
Det fjerde algoritmerne kigger efter er hvilket ”device” du er på. Google kom faktisk med en opdatering hvoraf alle nye brugere af deres søgemaskiner, vil være ”mobile first” indeksering.
Google skrev endda om de–” Mobile-first indexing will be enabled by default for all new, previously unknown to Google Search, websites starting July 1, 2019 “
Men hvad har det med noget at gøre? Jo, mobil-søgninger og computer-søgninger er langt fra ens, da mange hjemmesider ikke er mobilvenlige, og nogle hjemmesider generelt kører langsomt på håndholdte enheder, og dette sender signaler til Google om at kvaliteten af denne information, ikke er god nok til den bruger som søger efter det. Faktisk, vil alle ikke-mobilvenlige sider slet ikke blive vist i en organisk søgning på Google søgemaskine.
Den femte der bliver kigget efter, er andre Google produkter. Da Google har så mange yderst populære og utrolig anvendte programmer, er der jo ligeledes en kæmpe mulighed for at indsamle mere data. Og det gør de også! F.eks. hvis du har en Android telefon, og henter dine apps/spil i Google play, kan Google hurtigt finde ud af hvilke spil du kan lide, eller hvilke programmer du bruger. Dette kunne f.eks. være ting som Yoga eller madlavning, og derefter personliggøre dine søgeresultater efter lige netop dette.
Hvis du har Google kalender, kan du også få vist resultater omkring dine aftaler, hvis du har en online reservation stående i din kalender, og derefter søger på det sted hvor din booking finder sted.
Rundt regnet, så er der ikke nogen søgeresultater der er ens, og det er måske en god ting. For private er det en kæmpe fordel, da den kvalitet af information man får, er så eksakt lavet til en at, man kan finde det man leder efter hurtigere. Det kan dog også være en dårlig ting, f.eks. hvis man arbejder med SEO (Søgemaskineoptimering) og gerne vil have sine kunde på side 1, men langt de fleste resultater er fyldt med personliggjort information.
SEO kan sammenlignes med vægttab
Ja, du læste rigtigt – i det her blogindlæg sammenligner jeg rent faktitsk SEO med det at gennemgå et forløb, hvor målet er at tabe sig. Så hæng på, for det giver altså ret god mening når du har læst blogindlægget til ende, det lover jeg!
Søgemaskineoptimering kan sammenlignes med et vægttabsforløb på den måde, at det kan se overvejende sort ud inden man går i gang, fordi der er så langt til målet. På samme måde som det kan virke fuldstændig umuligt at smide 20 kg, kan det virke meget uoverskueligt at kæmpe sig vej op fra sidste side på Google (hvis man da overhovedet har placeringer på Google!) til en solid placering på side 1.
Derfor skal der lægges en plan, og ligesom du nok ville overveje at få hjælp af en personlig træner eller en kostvejleder når der skal smides en del kilo, er det en rigtig god idé at alliere sig med nogen, som er eksperter i søgemaskineoptimering – faktisk er det næsten umuligt at lave SEO selv, hvis man starter helt fra bunden uden nogen teknisk baggrund overhovedet (dog kan du læse mine tips for begyndere i indlægget “SEO – basic begyndertips”, hvis du gerne vil forsøge dig med at lave SEO helt selv).
Søgemaskineoptimering er en proces
Vejer man 120 kg og begynder at motionere og spise sundere, kan man forvente at tabe sig mange kilo i starten af forløbet da kroppen reagerer på de ændringer man foretager sig. Lidt inde i forløbet vil man typisk opleve, at der går længere og længere tid imellem at man ser ændringer og til sidst, når man har opnået det ønskede resultat, kræver det vedligeholdelse for at kunne opretholde den nye standard.
På samme måde vil man i den første måned af et SEO-forløb nogle gange opleve, at der kommer adskillige oprykninger på udvalgte søgeord i søgemaskinernes søgeresultater. Typisk vil man altså opleve at få en god start. Men herefter er det almindeligt at nå et punkt, hvor resultaterne begynder at stagnere. Ligesom i eksemplet med vægttabet vil det være helt naturligt når det sker, da en helt ”utrænet” hjemmeside vil reagere voldsomt på de første SEO ændringer der laves, men mindre efterånden som man når længere ind i forløbet.
Når man efter et godt stykke inde i forløbet har opnået et bedre udgangspunkt end man havde i starten, ville det lidt være at tilsidesætte alt det forudgående arbejde man har lavet, hvis man stoppede et SEO-forløb. Når man har opnået sin idealvægt ved man også godt, at man ikke bare kan læne sig tilbage og håbe på, at alt varer ved, uden at man fastholder de ændringer, man foretog tidligere.
Husk at vedligeholde din SEO
Derfor er det simpelthen så vigtigt, og det kan næsten ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at vedligeholde alt det gode SEO arbejde man har lavet på sit site. For konkurrenterne laver helt sikkert søgemaskineoptimering hvis de ligger foran dig i Googles søgeresultater. Du vil altså højst sandsynligt komme til at miste de fine placeringer du forhåbentligt har opnået, hvis du læner dig tilbage og hviler på laurbærrene. For så er der ret stor sandsynlighed for, at du bliver overhalet indenom!
Vedligeholdelse er altså en stor del af det at lave SEO. Og det hænger sammen med, at søgemaskinerne belønner aktualitet og nyt indhold. Det er bl.a. for at sikre sig, at brugeren, som foretager en søgning på Google, ikke får vist en gammel artikel som var god engang, men er uddateret i dag.
Høst frugterne af det gode SEO arbejde
Pointen i dette blogindlæg er derfor at SEO er vigtigt, men at vedligeholdelse i langt de fleste tilfælde er mindst lige så vigtigt. Ligesom vedligeholdelse i forbindelse med et vægttab, f.eks. en tur på vægten nu og da samt løbende evaluering af de nye vaner, helt sikkert også ville være en god idé for at opretholde de gode resultater.
Når nu man har brugt ressourcerne på at nå frem til et godt resultat, hvorfor så smide det hele overbord? Nej, vedligeholdelse er hvad der skal til, så man fortsat kan nyde godt af ens hårde arbejde, hvad enten det drejer sig om at holde vægten eller om at opretholde et godt SEO flow.
Hvad er et webhotel?
Du har sikkert hørt ordet webhotel mange gange før. Men hvad er det i bund og grund? Jo, et webhotel er i korte træk et sted hvor du opbevarer alle dine filer, billeder, tekster og meget andet fra din hjemmeside. Selve hjemmesiden, og alt det folk kan se bare er ydersiden af det hele, det man også kalder front-end. Dernæst har vi back-end, som er alt det man ikke ser, og heriblandt finder vi webhotellet. Et hotel for al data, billeder, videoer, tekster og meget meget meget mere. Med andre ord, er det et slags lager, og er nødvendigt for at have en hjemmeside.
Hvad gør et webhotel til et billigt webhotel?
Jamen et billigt webhotel kan være utroligt mange ting. Man ser, at der er forholdsvist mange der tilbyder webhoteller på nettet, og nogle tilbyder dem helt ned til småører (næsten).
Men får man så noget værdi hvis det er et såkaldt ”billigt webhotel”? Altså logisk set, så får man jo mere, desto mere man betaler for. Dermed ikke sagt, at man ikke får værdi for de billige webhoteller, for det gør man i rigtig mange tilfælde.
Efter min mening, er de billige webhoteller nogle remedier man kan anvende til simpel opbevaring, og ikke noget man kan bruge til meget mere end det, da det tit og ofte forholder sig sådan, at man får så få features, at man ikke kan udfolde sine teknologiske sanser og kreative evner nok til, at det ligesom kan blive til en større enhed, fuldt af alt det du har lyst til.
Derfor mener jeg, at man bliver begrænset ved at anvende de små webhoteller, hvis man har store drømme.
Men hvem er de billige webhoteller skabt til?
Man kan sagtens tillade sig at sige, at de billige webhoteller har en forholdsvis bred målgruppe. Dette grundet, at der er rigtig mange privatpersoner, der bruger det som et springbræt til at få sin første hjemmeside online, måske til at opbevare billeder af familien eller skrive en blog.
Det giver jo god mening, ikk’? Eller gør det…
For mange mennesker er et webhotel en ting, som man forbinder med magi eller noget komplet umuligt. For mange er det det tekniske aspekt der halter. Forhåbentlig er det en ting som folk begynder at lære, da man snart ikke kan undgå teknologi og alle dets mange sider, der følger med. Jeg kan umuligt være den eneste, der har tænkt over hvor meget teknologi er begyndt at fylde i vores hverdag.
Hvilket webhotel skal du så vælge?
Eftersom webhoteller har mange størrelser og former, er det meget forskelligt fra person til person. Hvis du ikke har planer om større mængder data, eller opbevaring om du vil, så er det højst sandsynligt de webhoteller, der ligger i den lidt billigere ende af skalaen, som er for dig. Hvis du derimod har en masse idéer og store drømme om flere tusinde besøgende om måneden på din hjemmeside, eller hvad end du nu har tænkt dig at lave, så er det (sjovt nok) de større webhoteller du skal vælge.
Så inden du vælger hvilket webhotel du skal have, skal du spørge dig selv –Hvor vil jeg hen med det her? Og hvor mange besøgende forventer jeg, at der skal kunne være på min hjemmeside om måneden eller pr. dag.
Konklusionen bliver altså, at jo flere besøgende du forventer at få, samt jo større filer og mængder af data du bruger, desto større webhotel bør du vælge.