Udover Netgigantens Forretningsbetingelser samt Privatlivspolitik er disse betingelser for serviceaftaler til hver en tid gældende for Netgigantens serviceaftaler.
Indhold
- 1. Oprettelse
- 2. Opdatering af kundens hjemmeside
- 3. Backup
- 4. Begrænsninger
- 5. Support
- 6. Opsigelse
- 7. Suspendering
- 8. Priser
1. Oprettelse
Ved oprettelse af serviceaftaler opkræves som standard intet opstartsesgebyr. Ved oprettelsen forudebetales serviceaftalen for enten 12, 24 eller 36 måneder. Kunden vælger selv, om betalingscyklussen skal være på 12, 24 eller 36 måneder.
2. Opdatering af kundens hjemmeside
Kundens hjemmeside eller webshop opdateres jævnligt således at siden altid vil være up-to-date. Det der opdateres er CMS og plugins samt øvrige opdateringer af sikkerhedsmæssig karakter.
3. Backup
Netgiganten tager backup af kundens data. Kunden er dog selv ansvarlig for at have en fungerende backup af sine data. Netgiganten tager backup af hensyn til gendannelse ved nedbrud eller skade på data, servere, operativsystemer eller lignende. Netgiganten tillader, at kunden kan benytte Netgigantens backups til gendannelse. Netgiganten kan dog ikke holdes ansvarlig, såfremt en backup af kundens data ikke skulle være eksisterende eller fungerende. Netgiganten opbevarer af sikkerhedsmæssige årsager al backup på både en lokal og en fjern lokation.
2.1 Egenbetaling
Såfremt gendannelse udføres af Netgiganten på opfordring fra kunden, vil gendannelse af backup koste DKK 800 pr. gang.
2.2 Gendannelse af data pga. forfejlet opdatering eller hacking
Såfremt kundens hjemmeside eller webshop fejler efter at være blevet opdateret, eller siden bliver hacket, så hjælper vi med gendannelse.
2.3 Gendannelse af data, hvis kunden selv opdaterer sin hjemmeside
Såfremt kunden selv går ind opdaterer sin hjemmeside eller webshop kan Netgiganten ikke stilles ansvarlig for gendannelse af data, hvis siden skulle fejle grundet opdateringen. Det vil dog som udgangspunkt være muligt for kunden at skaffe en backup med gendannelse af hjemmesidedata jvf. pkt. 2.1.
4. Begrænsninger
4.1 Netgigantens serviceaftaler indeholder ikke følgende
- Deciderede udvilkningsopgaver. Herunder, men ikke begrænset til, implementering/ udvikling af nye systemer m.m. der ændrer på hvordan hjemmesiden fungerer.
- Ændringer af større karakter i kundens hjemmeside eller webshops design samt større strukturelle ændringer af kundens hjemmeside eller webshop.
- I forbindelse med opdatering af plugins, kan det være nødvendigt at udbedre større fejl i det tilfælde at pluginnet er ændret så meget, at det kræver en omprogrammering af selve hjemmesiden. I så fald vil kunden blive kontaktet af Netgiganten med et muligt løsningsforslag. Indtil da vil Netgiganten sørge for, at pluginnet virker som før det blev opdateret.
4.2 Udførelse af opgaver, som ikke er inkluderet i serviceaftalen
Såfremt kunden måtte ønske at få udført opgaver, som ikke er inkluderet i serviceaftalen, er det muligt at indgå aftale med et tilbud og en særskilt fakturering.
5. Support
Kunden accepterer, at Netgigantens ansatte kan tilgå kundens ydelser og data for at kunne hjælpe og løse evt. udfordringer på vegne af kunden.
6. Opsigelse
Såfremt kunden ønsker at opsige et eksisterende abonnement, skal opsigelsen være Netgiganten i hænde senest en måned før abonnementsperiodens udløb. Ved “en måned” forstås 30 dage. Måden kunden opsiger sit abonnement på er via kundesiden, som er et sikret område på Netgigantens hjemmeside, hvorfra kunden kan styre alle sine ydelser, domæner, betalinger, support m.m.
Kundesiden kan tilgås via følgende webadresse: https://www.netgiganten.dk/konto/.
7. Suspendering
Såfremt kunden skulle handle i ond tro og modarbejde Netgigantens arbejde med at vedligeholde kundens hjemmeside eller webshop, forbeholder Netgiganten sig retten til med øjeblikkeligt varsel at stoppe samarbejdet. At handle i ond tro omfatter bl.a., men er ikke begrænset til, situationer hvor kunden eksempelvis ødelægger eller sletter de ændringer som Netgiganten foretager på kundens hjemmeside eller webshop, eller på anden vis hindrer eller modarbejder Netgigantens arbejde.
8. Priser
Alle priser er angivet ekskl. moms.
Vilkår og betingelser for serviceaftaler – version 091118
Senest opdateret d. 03.12.2018