Hvad er budgetkontrol?

budgetkontrolI forbindelse med Google Ads er budgetkontrol et begreb, som dækker over, at man overvåger de udgifter, man har til sine Google Ads-annoncer, med henblik på at optimere processen, så den bliver både økonomisk og succesfuld.

Budgetkontrol går ud på, at man sætter et loft over, hvor mange penge der skal bruges på at annoncere via den online annonceringstjeneste Google Ads. Det kan være et loft på daglig basis, eller måske et månedligt loft, det er op til en selv at finde ud af, hvad der giver mest mening.

Det er vigtigt, at man helt fra starten af bestemmer sig for, hvor stort et budget man vil arbejde med, når man går igang med at annoncere via Google Ads. Ellers ville man slet ikke have kontrol over, hvor mange penge der reelt set bliver brugt på at annoncere, da Google Ads fungerer ved hjælp af pay per click, såkaldt PPC: Da man som annoncør kun betaler hver gang en bruger klikker på ens annonce, er det altså umuligt at kende de månedlige udgifter på forhånd.