Hvad er search volume?
Search volume eller på dansk “søgevolumen”, er helt enkelt det gennemsnitlige antal søgninger, der er på et givent søgeord, og dette er typisk angivet på månedsbasis.
Søgeord, som har en høj search volume, dvs. de søgeord, som mange brugere søger efter, vil kunne give flere visninger end de søgeord, som har en lav search volume. Grunden til dette er simpelthen udbud og efterspørgsel. Dog skal man også huske på, at jo større efterspørgsel der er på noget, desto større vil udbuddet tilsvarende være. Derfor gælder det om at se på både search volume og konkurrence, når man vil udvælge de søgeord, som potentielt giver den største gevinst i det lange løb.