Hvad er organisk trafik?
Organisk trafik er så at sige gratis besøg til en hjemmeside. Den besøgende har søgt efter noget specifikt på Google, og er ad den vej endt inde på netop din hjemmeside.
Med organisk menes der naturligt – altså at det ikke er blevet betalt for. Den slags ”gratis besøg” opnås ved at brugeren klikker på et af de naturligt forekommende søgeresultater i en søgemaskine.
Det modsatte af organisk trafik er de besøgende, som har kostet noget at lokke ind på hjemmesiden. En annonce giver for eksempel ikke organisk trafik, fordi den har kostet noget at sætte op.
Fordelen ved organisk trafik er, at mængden af det er en indikator for, hvor godt dit indhold (også kaldet dit content) på din hjemmeside er. En stor mængde organisk trafik er altså et udtryk for, at brugerne synes din hjemmeside er nyttig, hvilket er noget en søgemaskine som f.eks. Google vægter meget højt.
Fårr en hjemmeside meget organisk trafik, bliver den placeret højt i søgeresultaterne, og herfra bliver det kun nemmere at bibeholde en god placering. Typisk forholder det sig sådan fordi de hjemmesider, som ligger højest i søgeresultaterne logisk nok også vil få flere besøg end de hjemmesider, som er placeret på side 2 og lavere i et søgeresultat.
Den organiske trafiks ”gratis besøg” stammer fra de organiske søgeresultater i en søgemaskine som for eksempel Google.