Hvad er SEA?
Search engine advertising, eller på dansk søgemaskine-annoncering, handler om at købe sig til en god placering i et søgeresultat på eksempelvis Google. Man køber altså en annonce.
Annoncerne bliver typisk vist lige oven over de organiske søgeresultater i søgemaskinerne. Altså oven over de hjemmesider, som ikke har betalt for at blive vist i et søgeresultat. Med en annonce i en søgemaskine har man således mulighed for at blive vist allerøverst i søgeresultaterne. Det kan for eksempel gøres med Google Ads, som er en annonceringstjeneste i søgemaskinen Google.
SEA hører under search enginge marketing (SEM), fordi search engine advertising blot er én af de måder, som man kan gribe markedsføringen i søgemaskiner an på. Under SEM hører også SEO, som er søgemaskineoptimering.